Avhendingsloven § 3-2
Avhendingsloven § 3-2 regulerer hva som skal til for at eiendommen skal ha en «mangel». Bestemmelsen vil kun komme til anvendelse dersom en ikke kan utlede mangelsvurderingen av avtalen mellom kjøper og selger.
Innhold
Kort forklart
Bestemmelsen vil som nevnt bare komme til anvendelse der mangelsvurderingen ikke kan tas med bakgrunn i partenes avtale. Videre er bestemmelsens funksjon avgrenset til å avgi sentrale prinsipper ved mangelsvurderingen ved kjøp og salg av fast eiendom. Avhendingsloven § 3-2 første ledd bokstav a vil eksempelvis komme til anvendelse i tilfellene der det viser seg at boligen er helseskadelig å bo i som følge av asbest i bygningsmaterialene. Bokstav b innebærer at eiendommen skal kunne benyttes til de spesielle formål som kjøperen hadde uttrykt overfor selgeren i forkant av kjøpet. Bestemmelsens andre ledd gjelder bare for forbrukerkjøp.
Video om avhendingsloven § 3-2
Lovteksten
§ 3-2. Generelle krav til tilstanden.
(1) Eigedomen har mangel dersom han ikkje
(a) høver for dei føremål som tilsvarande eigedomar vanlegvis vert brukt til, eller
(b) høver for eit særleg føremål som seljaren var eller måtte vere kjent med då avhendinga vart avtalt. Dette gjeld likevel ikkje når tilhøva viser at kjøparen for så vidt ikkje bygde på seljarens sakkunnskap eller vurdering, eller ikkje hadde rimeleg grunn til å gjere det.
(2) Ved forbrukarkjøp som nemnt i § 1-2 tredje ledd skal eigedomen vere i samsvar med offentlegrettslege krav som er stilt i lov eller i medhald av lov, og som gjaldt for eigedomen på den tida då avtala vart inngått. Dette gjeld likevel ikkje dersom tilhøva viser at kjøparen for så vidt ikkje bygde på seljarens sakkunnskap og vurdering, eller ikkje hadde rimeleg grunn til å gjere det.
Kilde:
